På følgende side kan man se en oversigt
over konsulentopgaver og egne tegneopgaver. Nedenunder er en menu
hvor man kan trykke direkte til det enkelte projekt.
Hvad har du brug for? Tag mig med på råd
– så hjælper jeg dig videre. Den første
sparring og rådgivning er altid uden beregning.
Via mit arbejde for Nordship
Yachts har jeg fået en god reference, som jeg kan referer
til. Ydermere har samarbejdet med Nordship Yachts været
med til, at udvikle min kunnen i 3D modellering.
Maj 09 • Nordship 360 DS.
At bygge båden op i 3D, flere detaljer gik igen fra tidligere
model jeg har været med til at 3D modellere, hvilket reducerede
mit tidsforbrug en del. 360’eren havde premiere i januar
2010 på Düsseldorf International Boat Show. På
udstillingen var mine 3D illustrationer præsenteret ved
siden af båden. 360'eren blev nomineret til European Yacht
of the 10/11.
April 07 • Nordship 380 DS.
Første 3D projekt med Nordship Yachts, som var 3D-modellering
af DS 380. 3D randeringerne blev brugt til salgsmateriale før
båden blev sat i produktion. 3D illustrationerne var med
til at sælge flere både end forventet, før
første båd var bygget.
Juni 07 • Grupperapport.
Et andet projekt i 2007 med Nordship Yachts var en grupperapport
om nye konceptideer til en bådindretning.
Tryk på billedet og se projekterne med Nordship
Yachts.
Brahe
design Designbearbejdning af et produkt inden
for læskedrikbranchen. Produktet er sat i produktion.
Jakob Brahe-Pedersen, ejer af Brahe design, udtrykte,
at han var glad for at se en dansk designer som kunne tegne og
som kunne bruge en marker-pen.
Konceptprojekter.
Kundeprojekter er ikke altid projekter
som kommer i produktion, nogle gange er det konceptprojekter, som
er med til at udvikle ideer til senere projekter. Da det er konceptprojekter
eller projekter som ikke er kommet i produktion endnu, som stadig
er under udvikling, kan der være projekter som ikke kan vises,
men måske kun beskrives.
Samarbejdsprojekter med Torben Nyegaard
Poulsen.
Jeg samarbejder nogle gange med designer Torben
Nyegaard Poulsen som også har transportdesign studeret
på Coventry University 08.
Seneste projekt er et Salvador Dali inspireret
vinglas, som Torben ville have mig til at 3D modellere.
Cykelkoncept.
April
2010 troede jeg havde fået den store opgave af en brasilianer
som var bosiddende på Østerbro. Desværre viste
det sig at være en fupmager som også er i restance
overfor mange andre, som han har forsøgt at snyde. Jeg
har derfor advaret andre om denne kunde. Erfaringen med kunden
har gjort, at jeg nu benytter mig af en advokat, som hjælper
med at skrive kontrakter, til fremtidige mulige kunder.
Senere har jeg valgt at designe cyklen færdig
i 3D og fremstille nogle fotorealistiske billeder af cyklen i
Keyshot.
Se flere billeder, klik på billedet.
Bordservicekoncept.
2008 - Et trekantsprojekt jeg fik foreslået,
ved at designe bordservice i trekanter. Det viste sig at trekantede
tallerkner var allerede i produktion, men at det var en sjov opgave,
at tænke i trekantede former inden for bordservice
www.venturecup.dk med to studerende
fra CBS.
Okt 2007 - Designprojekt med to studerende
på Copenhagen Business School, en opgave til en forretningskoncept-
konkurrence. De ville have en designer med i projektet fra starten.
T•Rex engineering.
Juni 2007 - T•Rex
Engineering kontaktede mig via Jobindex.dk. Opgaven bestod
i at lave en teknisktegning på et designkoncept T•Rex
havde i tankerne.
Møller-Jensen Innovation
Design.
Okt. 2006 • Styling projekt for
Møller-Jensen
Innovation Design. Præsentationstegninger i Photoshop.
Et koncept indenfor hospitalsudstyr.
Testprojekter.
Ilse Jacobsen • Hornbæk.
Maj 2011. Start på et muligt samarbejde med tøjdesigner
Ilse
Jacobsen • Hornbæk. Testprojekt med 3D modellering
af designerens kendte regnstøvle.
Tryk på billedet for, at se 3D modelleringerne
med hendes støvle.
3D prøveprojekt for Turntool
ApS.
2008 - Et prøveprojekt for 3D indretningsfirmaet
Turntool
ApS, som specialisere sig med 3D indretning. Jeg bruger ikke
samme 3D program, men de ville gerne se hvordan jeg løste
et projekt i Alias Studiotools. Jeg har arbejdet ud fra nogle
skitser som ikke har haft information om mål og placeringer.
Fokus i projektet var, at få lyset til at se naturligt ud,
hvilket gør at jeg brugte meget tid på at eksperimentere
med forskellige lyskilder da jeg arbejdede med projektet.
VW
Sydafrika
Volkswagen Sydafrika. Design / ingeniørafdelingen. Juni
- sep 2004.
Stylingopgaver, photoshop arbejde, konceptideer, at lave en række
grafiske løsninger til VW’s biler i Sydafrika (decals).
Golf A1 baglygter - i produktion.
Var med til at designe biler til det Sydafrikanske marked heriblandt
baglygter til VW’s mest solgte bil i Sydafrika.
VW Golf A1 blev produceret i Sydafrika helt optil 2009.
Over årene er der kommet nye designdetaljer på bilen.
I løbet af de fire måneders praktikperiode designede
jeg også nogle andre konceptideer til bilen.
Afrikansk konceptluksusindretning.
Konceptdesignede en speciel afrikansk indretning til VW’s
internationale marked. Ved at lave flere forslag i photoshop.
September 2011 startede et samarbejde med Bilzonen
og Danske
Bildesignere. Et samarbejde som indebærer, at Bilzonen
spørger medlemmerne af Danske bildesignere at skrive nogle
designpunkter om en bil som Bilzonen er ved at skrive om.
Kreativblog.dk
drives af Martin Engberg, som har oprettet en webside hvor han
meget gerne vil skrive og interviewe danske bildesigenere. Martin
ville bl.a. gerne interviewe mig da jeg driver websiden
www.danskebildesignere.dk.
Bildesigner Lars Roug - Interview
På en havnekaj i Langelinie havnebassin sad
bildesigneren Lars Roug og ventede på mig. Båden passer
Lars i vinterhalvåret, så vi aftalte at mødes
der, da jeg ikke måtte se hans personlige projekter, som
han har i sin egen lejlighed. Derfor befandt jeg mig nu på
en mole i det kolde danske efterårsvejr, og her sad Lars
og vinkede mig hen til ham. Da vi havde hilst på hinanden,
og han havde vist mig rundt i den lækre båd, begav
vi os mod en sandwichcafé og derefter søgte vi hen
til et varmere sted.
Lars fortalte om sin kunstneriske baggrund, hvor han
som barn blev taget på kunstgallerier med sine forældre.
Samtidig er der i familien, nogle der både maler kunst proffesionelt
og som fritidsinteresse. Dette var en af de væsentlige
grunde til at Lars valgte karrierevalget at blive designe.
Men det var også hans møde med bildesigneren
Søren Essendrop, og da han så Henrik Fisker i fjernsynet.
“Jeg så Henrik Fisker i fjernsynet, hvor han talte
om bildesign, han stod med et stort smil på. Det var der,
det gik op for mig, at man godt kunne blive bildesigner, og det
var noget, jeg godt kunne tænke mig.”
Lars blev optaget på Coventry University, hvor
han studerede bildesign. Her lærte han at hente
inspiration fra kunstværker, arkitektur og produkter og
bruge det i hans bildesign, “Som bildesigner skal man ikke
bare tegne nogle fede former, man skal hente inspiration fra andre
ting, såsom skodesign, dyr og kunst. Da jeg gik på Foundation
Course, lærte jeg om at hente inspiration fra
kunst.”
Nyuddannede Lars Roug præsenterede en bildesigner-
hjemmeside for at skabe synlighed.
- Journalister og bilister kender os ikke, for vi bildesignere
er ikke med i brancheforeningen Dansk Design, fordi vi har fået
vores uddannelse i udlandet. Så derfor har jeg startet hjemmesiden
www.danskebildesignere.dk.
Vi vil gerne bruges mere til carstyling hos private og firmaer
herhjemme og i udlandet, sagde bildesigner Lars Roug.
Væggene på standen vidnede om en veludviklet
sans for smarte detaljer fra de foreløbig første
fem bildesignere tilknyttet hjemmesiden. Fem mere er på
vej. Herunder den vel mest kendte danske designer, Henrik
Fisker, der gerne deltager, når hjemmesiden får
et mere internationalt tilsnit.
Lars Roug fortæller, at almindelige bilister
i stadig stigende grad gerne bruger mange penge på at få
stylet og designet deres bil, så den skiller sig ud fra,
hvad man ellers kan købe for penge.
- Jeg har fået flere opfordringer af Future
Car Styling og BilXperten
til at starte vores lille offensiv, og jeg håber, at især
bilimportørerne har lyst til at sponsorere hjemmesiden
og vores initiativ, siger Lars Roug.
Han har været nyuddannet i to år og er nu hjemme i
Danmark for at skabe et netværk. Uddannelsen foregik ved
Coventry
University i England, der er et af de førende inden
for bildesign. Praktikken forløb hos VW
i Sydafrika, hvor Lars Roug redesignede Golf 1, der er en
kultbil her, hvor den stadig produceres. Afgangsprojekt var en
pickup til det sydafrikanske marked, der skulle være enkel,
men flot, på VW-teknologi.
JydskeVestkysten Artikel relateret til åbning af House
Of Innovation i Kolding. JydskeVestkysten interviewede mig da
jeg udstillede igennem V25 til åbningen af House Of Innovation.
Download artiklen i pdf format (524 kb) tryk på
billedet.
Artiklen:
Kufferten kan fortælle sin vægt
Hvad med en kuffert, som kan oplyse sin egen vægt,
så man undgår at betale sure penge for dyr overvægt
i lufthavnen. Eller hvad med et tapet, der findes i overgangsmønstre,
så de forskellige mønstre umærkeligt kan smelte
sammen.
Lars Roug og Lene
Toni Kjeld har begge lavet meget håndgribelige eksempler
på innovation. Mens Lars arbejder på at få sin
opfindelse i produktion, er Lenes allerede ude i butikkerne.
De to har lejet sig ind i V25, som er Business
Koldings iværksættermiljø, og er gode eksempler
på de, der bruger House of Innovation.
De er glade for miljøet.
- Man kan få noget coaching, man bliver bedre
til at udvikle sine idéer. Og så får man netværk,
siger Lars Roug.
- Det er også fint, at man har et fællesskab
og et sted at være hjemme. Det er vigtigt at have et netværk,
konstatere hun.
Martin
Egede Jensen og Torben
Kjær Madsen, der udvikler henholdsvis detailhandel på
internettet og et produktions-styringssystemet Six Sigma, er enige.
- Det er vigtigt at have et stærkt netværk
og få andre øjne på tingene, siger Torben.
Forhenværende Erhvervs
og Økonomiminister Bendt Bendtsen var åbningstaler
ved åbningen af House of innovation, og citeres også
i artiklen med: "Det er et sted, som kan være fødselshjælper
for iværksættere".
Her viser jeg mine to afgangsprojekter til ministeren.
Dagen efter var artiklen i JydskeVestkysten.
Egne projekter.
Transportillustrationer.
Tegninger og illustrationer af biler og både,
jeg i løbet af tiden har tegnet. Her kan følges
min udvikling i min kreativitet og tegnekunnen.
Bemærk dog at mange nuværende tegninger
ikke altid er scannet ind.
Klik på billedet for at se detaljer.
Arkitektur - 3D facadefarveforslag.
Januar 2012. Min bygning jeg bor i er ved at skulle
renoveres, Da jeg er i bestyrelsen, har vi fundet en vinduesleverandør,
hvor af hvis kan vælge den farve vi kan li af plader som
ændre den 70'er der er på bygningen pt. For at finde
den rigtige farve byggede jeg hele bygningen op i 3D og herefter
overførte 3dmodellen til Keyshot og her af fandt forskellige
farveforslag til hvordan bygningen kan se ud.
Tryk på billedet og se de forslag jeg lavede
i forskellige sollys.
Arkitektur - 3dmodellering af min lejlighed.
Juni 2011 - En 3dmodellering af min lejlighed hvor
jeg via nogle af billederne har forsøgt med forskellige
farver til skydedøre og noget tapet på et af væggene.
Da jeg så er interesseret i at sætte min
lejlighed til salg har jeg derfor forsøgt at lave lækre
oversigtsbilleder over selve lejligheden.
tryk på billedet or at se flere billeder. På
nogle af billederne har jeg tilføjet et tapet som er fra
Walldecoration
af Lene Toni Kjeld, et
jeg har overvejet at købe til et af mine vægge.
3D genbrugelige standardmodeller.
Ved at arbejde med 3D bygger jeg også nogle standardting
op som kan bruges i andre projekter jeg arbejder med senere hen.
Via mit arbejde med Nordship byggede jeg en masse udstyr
op til båden som kan bruges andre steder til andre både,
det er fx spil, skøder wirer osv. Som gør at arbejdet
med et kommende projekt vil gå hurtigere.
hjul
lygte
pære
spil til båden andre ting på nordship
Danske bildesigneres netværksside
• august 2007
Danskebildesignere.dk Startet en netværkswebside og profileringsside
som samler danske bildesignere på en webside så det
er nemmere at finde en uddannet bildesigner til et projekt. Til
konceptet søger jeg investorer og sponsorater.
Logoer.
Siden 1993 har jeg lavet logoer, først på
en Windows 3.1 siden hen på en Mac.
Klik på billedet for at se detaljer
Webside.
I 1997 begyndte jeg at lave websider. I 1998 blev jeg
på Københavns Medie produktionsskole introduceret
til flash opsætning, og fandt ud af dengang at sådan
en opsætning ikke holder i længden. Derfor har jeg
kun holdt mig til HTML opsætninger som gør siden
enkel og nem læselig plus, at det er en side som kan printes
ud uden besvær. Det var meget vigtigt for mig dengang og
nu at en webside kan ses på alle slags browsere uden at
man skal downloade alle mulige flash programmer for at se en webside.
Klik på billede for at se websidens udvikling.
Visitkort.
Siden 1994 har jeg selv designet mine visitkort.
Porteføljefoldere.
Siden 1999 har jeg lavet porteføljefoldere som
jeg kunne sende via post. I dag bruger jeg en A3 mappe som kan
opdateres engang imellem. Udover denne A3 mappe har jeg designet
en masseproduktions porteføljeavis, som er billig at sende
med post.
Hvis du gerne vil have sendt en avis, kan du kontakte
mig via min kontaktside.
Studieprojekter.
Coventry University.
School of art & design. BA (hons) Transport / Product design. 2001 - 2005
3D modellering, skulpturformgivning, koncepttegninger,
forståelse for frihåndsperspektiv- tegning, ergonomi,
industrieldesign, autoesign og yachtdesign.
Har været opfordret to gange til patentering
af projekter.
Praktik hos VW Sydafrika.
For yderligere information se venligst Coventry
Universitets egen beskrivelse af uddannelsen.
Klik på billedet for, at se en oversigt over
projekterne eller gå direkte til projekterne nedenunder.
Om Roug design • Kompetencer, Kontrakt og priser, profil, jobansøgere, Drømmehold, nyhedsmails, blog. Portefølje • Konsulentprojekter - i produktion og koncepter, Praktik hos Volkswagen, Artikler, Egne projekter. Kontakt • send en e-mail via en formmail, netværk og profileringssider Oversigt • en nem oversigt over alle aktiviteterne på websiden.